HVAD ER VIGTIGT FOR DIG?

Vi er sat i verden for at hjælpe dig og det gør vi naturligvis på dine præmisser – du er velkommen til at udfordre os, men pas på, du risikerer at blive taget på ordet.

Vi er ikke større, end vi har beholdt vores fleksibilitet – omvendt er vi heller ikke så små, at vi ikke kan magte de store opgaver.

Din virksomhed får tilknyttet et fast team og en knivskarp inspektør som kontinuerligt tjekker kvaliteten af rengøringen og har kontakten med dig, så eventuelle udfordringer bliver taget i opløbet.

Skulle dit behov ændre sig, som vi har set under corona, så ændrer vi vores rengøring og økonomien følger naturligvis med. Hvorfor skal du betale fuld pris, hvis halvdelen af lokalerne i virksomheden ikke bliver brugt? Det kalder vi for ”COVID-19 tryghedsgaranti”.

Specialised har i mange år været kendt i hotelverdenen, hvor vi dagligt rengør tusindvis af hotelværelser med akkuratesse og kvalitet i højsædet.

I dag favner vi endnu bredere, da vores dygtige assistenter med samme nidkærhed rengør kontorer og butikker i det danske erhvervsliv.

Du får derfor ”Erhvervsrengøring i hotelkvalitet”.

SPAR PÅ UDGIFTERNE

Som eksperter indenfor rengøring garanterer vi en høj standard. Vi sikrer, at din virksomhed får den kvalitet af rengøring, som du og dine medarbejdere fortjener.
Fordelene ved at outsource rengøringen til os er bl.a. større fleksibilitet og bedre økonomi. Du undgår udgifter til lønomkostninger, feriepenge etc.

Du skal heller ikke huske at indkøbe rengøringsmidler, poser etc. – det medbringer vi. Ligesom vi sørger for vask af klude og mopper, så de er klar til næste gang.

Som ekstra bonus kan du bestille dine forbrugsvarer (toiletpapir, håndsæbe, håndsprit etc.) gennem os. Vi har forhandlet os frem til nogle gode rabatter, som kommer vores kunder til gode – og så skal du ikke selv bestille, hente eller stille på plads, det klarer vores assistent.

Vil du vide mere, er du velkommen til at bestille et gratis rengøringstjek.

Når du har udfyldt formularen, kontakter vi dig for at lave en aftale om et besøg. Her kan vi sammen gennemgå dit rengøringsbehov.

MILJØVENLIG RENGØRING

Vi passer på miljøet – også når vi gør rent.

I rengøringsbranchen bruges der ofte skadelige kemikalier, men hos Specialised Service tager vi vores del af ansvaret for at passe på miljøet.

95% af vores rengøringsmidler er svanemærkede og vi instruerer vores personale i korrekt brug og dosering.

Vi bruger ikke unødige plastposer og -sække i hverdagen og indsamler vores egen plastemballage, så den kan blive genbrugt.

Har du affaldssortering i virksomheden, sørger vi naturligvis for sortering i de rigtige fraktioner.

Vores beslutninger påvirker miljøet. Vi giver vores assistenter den nødvendige oplæring, så de bliver gode ambassadører for vores værdier omkring miljø og bæredygtighed.

BAG KULISSERNE

Vores vigtigste ressource er vores medarbejdere, og vi bestræber os på at skabe trygge rammer og et tillidsfuldt miljø for dem alle.

Vores medarbejdere tilbydes mulighed for udvikling og ansvar til glæde for dem selv, for vores kunder og for os.

Vi har tilknyttet specialister og faglærere, som står for den interne instruktion af medarbejderne ved opstart og opfølgning af opgaver.

Derved sikrer vi en grundlæggende viden om produkter, udstyr, ergonomi etc.

Kræver din virksomhed sikkerhedsgodkendelse eller lignende af den enkelte medarbejder, laver vi en aftale om, hvordan vores medarbejdere også bliver godkendt.

Er der krav om hygiejnebevis, sørger vi naturligvis også for dette.